SAS Travel Club

SAS Travel Club

Vi søger medlemmer

Vi Søger medlemmer eller andre der gennem SAS TRAVEL CLUB vil udleje deres ferielejlighed eller sommerhus. Ring / skriv til os og lad os sammen udarbejde en annonce til bladet. Annoncen er gratis, hvis du giver rabat.

Sponsorbarn i Afrika

RejsebeskrivelserOprettet af Jean-Claude 30 jan, 2016 12:25

En kuffert med sytøj, sav og hammer var en del af bagagen, da ægteparret Anne Lise og Klaus Warming besøgte Burkina Faso. Indholdet var til deres sponsorbarn.

HOLSTEBRO: I fem år har ægteparret Anne Lise og Klaus Warming haft en søn i Afrika -den i dag 19-årige Allesane Kabré. Hver måned har de sendt penge til Burkina Faso, 6000 kilometer fra deres hjem i Holstebro, for at støtte drengens skolegang. Det er sket gennem et sponsorat hos Børnefonden.

Sammen med 10 andre såkaldte sponsorforældre, som de ikke kendte på forhånd, tog de den 26 timer lange tur til Burkina Faso, efter at de i en annonce i Børnefondens blad blev opmærksomme på muligheden for at komme på en 16 dage lang tur til først Burkina Faso, ned gennem Togo, inden de sluttede i Ghana.

»Vi havde da tænkt, at det kunne være sjovt at besøge vores sponsorbarn, og da den her mulighed dukkede op, så tænkte vi, at det bare var med at slå til. Efter vi var holdt op med arbejde, havde vi jo tiden til det,« siger Klaus Warming.

Ser selv forskellen

Gennem alle årene har ægteparret fået tilsendt billeder og håndskrevne breve fra de varme himmelstrøg.

Nu behøver de ikke nøjes breve fra sponsorbarnet, men har ved selvsyn kunnet se den forskel, som deres hjælp har gjort.

»Det var dejligt at se. Vi har så meget, og de har så lidt. Vi vil gerne have, at de har det bedre, og der ved vi jo, at viden er lig med magt. Så hvis de kommer i skole, så har de bedre forudsætninger for at klare sig,« siger Klaus Warming.

Allesane Kabré var midt i en matematiktime, da Anne Lise og Klaus første gang så ham i klasselokalet, hvor han sad i sin skoleuniform sammen med 60 andre elever.







  • Kommentarer(0)//members.sastravel.dk/#post81

Østerssafari i RIBE

RejsebeskrivelserOprettet af Jean-Claude 09 feb, 2015 13:08

SAS Travel Clubs østerssafari.
Vadehavscentrets østerssafari er en stor oplevelse. Vi vandrer ud til de store muslingebanker, hvor man næsten føler, at man er ved verdens ende. Naturen er enestående, og vi er ude, hvor tidevandet bestemmer. På bankerne er der østers overalt. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en fantastisk stemning. http://sastravel.dk/vadehavet/

  • Kommentarer(1)//members.sastravel.dk/#post74

Laos millionærer

RejsebeskrivelserOprettet af Jean-Claude 21 jan, 2014 15:31
Laos millionærer
.
21. februar. Så er vi officielt blevet millionærer! Og hvad sker der så lige når
man kun kan hæve en million ad gangen i banken?? For folk som os der har et
forbrug på flere hundredtusinder om dagen kan det godt blive et seriøst problem!
Men så er det godt at vi har fundet et sted at bo der kun koster 60.000 pr nat, og
måltider kan findes til 10.000-20.000. Vi er selvfølgelig i Laos hvor valutaen er
løbet løbsk og tempoet i befolkningen kun har et gear – en mellemting mellem 1.
og bakgear. Her er helt fantastisk, og så meget anderledes end Thailand. Man
kan virkelig føle at befolkningen her ikke har turisme som en primær indtægtskilde
hvilket gør at de er meget mere afslappede omkring en og egentlig bare behandler
os mere som gæster i landet end turister. Det er lige hvad vi har ledt efter, og vi
elsker det. Det er svært psykisk at komme i samme afslappede tilstand som
lokalbefolkningen, men vi prøver alt hvad vi kan!
Siden sidste opdatering hvor vi havde været på trekkingtur er der jo selvfølgelig
sket en del. Vi har kørt scooter i Thailand, sejlet to dage op ad Mekongfloden, set
endnu flere vilde vandfald, set fantastiske solnedgange, invaderet Laos, og mødt
en masse fantastiske mennesker. Nu lyder det jo som om at det hele bare har
været en lang sukkersød dans på roser, og det har det stort set også. Vandfald er
noget vi virkelig godt kunne bruge noget mere af i Danmark! Hvor svært kan det
være?? Lidt vand og lidt bjerge eller måske bare en bakke, og så har du noget af
det smukkeste naturen har at tilbyde! Vi kan slet ikke få nok af vandfald hernede
og har siden sidst set 2 af slagsen, begge to valgte vi at køre på scooter til. Det
første vandfald var i Thailand, og det mindste problem af dem alle var at Dani
aldrig havde kørt scooter før, det var hurtigt lært! Men når de risvins drikkende,
ris gnaskende bæster af thailændere kører i den forkerte side kan det godt skabe
nogle mærkelige situationer. Efter at man havde vænnet sig til at højresving er
venstresving og venstresving er højresving gik det dog stort set problemfrit og vi
har nydt fantastiske udsigter og hyggelige ture på scootere. Næste vandfald var
Kuang Si i Laos hvor de kører i den rigtige side af vejen. Det gik så godt som
problemfrit, og vandfaldet var intet mindre end fantastisk! Næsten bedre end det
berømte Erawan vandfald af to grunde: der var ingen karper der nappede en i
fødderne og hvor de ellers kunne kommer til det og der var masser af plads til at
springe og svømme i vandfaldets mange turkise swimmingpools! Der fik vi hurtigt
tilbragt en hel dag!
Vandfaldene var et lille sidespring, så for lige at starte hvor vi slap sidst ved
trekking tilbragte vi en lækker dag ved poolen for derefter at bevæge os imod
Laos. Vi blev hentet tidligt om morgenen af en minibus for at køre videre til
grænsebyen Chiang Khong. Minibus lyder jo som en stille og rolig måde at
transportere sig på, men på en eller anden måde har asiatere fundet ud af at gøre
alt hvad der hedder transport til et langt adrenalinkick hvor man virkelig får
tænkt over de vigtige ting i livet. Heldigvis gik turen fra Chiang Khong til Laos
meget mere stille og roligt eftersom vi tog en slowboat som skulle tage os 2 dage
op ad Mekongfloden til den laotiske by Luang Prabang. Mekongfloden minder
lidt om den svenske skærgård, dog med flotte høje bjerge, frodig vegetation og
35 grader. Selve båden var en lang aflang båd med gode komfortable sæder fra
minibusser og lidt træsæder hvor de ikke lige kunne finde en minibus at rippe
dem fra. Bådturen var fantastisk flot, men også ret lang, men findes der nogen
bedre mulighed for at lære nye mennesker at kende end en 8 timers sejltur op ad
floden? Vi mødte nogle andre backpackere på vores alder fra henholdsvis England,
Canada og Tyskland som vi hyggede og spillede kort med. Skæbnen ville at vi
også skulle møde dem flere gange efter og vi endte med at tilbringe en hyggelig
dag ved poolen sammen med dem i Luang Prabang som var endestationen for
vores rivercruise.
Luang Prabang er en fantastisk by! Den er alt hvad vi håbede at møde. Søde
mennesker, flotte bjerge, roligt tempo, og fantastisk god mad. Vi har efterhånden
lært at for virkelig at sætte pris på en by skal man være der flere dage, og ikke
stresse over alt hvad man ikke når, men bare tage de oplevelser man kan få.
En ting som er en garanteret succes hver gang er solnedgangene! Solnedgange
har vi efterhånden set et par stykker af, men få har været lige så flotte som dem
her i Laos når solen går ned over de laotiske bjerge. Vi blev anbefalet at tage den
200 trin lange tur op til Luang Prabangs højeste punkt hvor man kunne se
solnedgangen over byen og Mekongfloden. Yderligere måtte vi jo også lige stoppe
på vores scooter tur på vej hjem fra Kuang Si vandfaldet for at se den fantastiske
solnedgang fra en lækker bar med terrasse der var lavet lige ud til Mekongfloden
og selvfølgelig vendte lige imod solnedgangen over bjergene.
Vi er i skrivende stund på vej til den lille landsby Nong Khiaw som har 3000
indbyggere. En lille live opdatering fra selve turen, som foregår i minibus: vi
sidder og bumler frem og tilbage på bagsædet af en minivan i en blanding af
noget der ligner Tivolis sindssygeste rutsjebane og et Formel 1 løb. Hvis den
sidste del af bloggen er blevet lidt usammenhængende er det fordi forfatteren
havde glemt cykelhjelm til turen.
Når vi kommer frem til Nong Khiaw er det meningen at vi tager stille roligt imod
den vietnamesiske grænse og vi skulle gerne være fremme ved den vietnamesiske
by Sa Pa den 24. Det var alt for denne gang.
Hornets land
3. marts. Det sidste stykke tid har stået på grænsekrysning, langtidstransporter
og udforskning af vietnamesiske storbyer! Men før dette brugte vi dog lige det
sidste stykke tid i Laos til at slappe af og nyde det laotiske folks afslappede
mentalitet – vi er faktisk lidt kede af, at vi ikke brugte lidt mindre tid i Thailand
og mere i Laos, for det var virkelig et skønt land, men sådan er det bare…
Vi ankom til smukke Nong Khiaw – en mikro landsby delt i to af Nam Ou River
og forbundet af en bro, der om natten kun var lidt angstprovokerende at skulle
krydse når vi skulle over til vores mere stille del af byen. Vi boede i en bungalow
med flod udsigt og faldt i søvn til lyden af det fedeste frø-remix. Vi badede i
floden med de lokale børn, der frygtløse smed sig rundt i det vand, som vi var
lettere skeptiske over grundet rygter om tre meter lange karper… Vi lavede faktisk
ikke spor andet i de tre dage der, end af slappe af. Dani lavede forskellige versioner
af både, bl.a. i siv og snittede pinde der transformeredes til en tømmerflåde,
mens jeg lå i hængekøjen og forsøgte at pleje min anden omgang madforgiftning..
Efter tre dejlige dage der, alt til trods, tog vi en overfyldt lokal båd, hvis sæder
egentlig bare var et tyndt bræt hævet ca. 15 cm over bådens vandfyldte bund. Det
blev 7 dejlige timer til Muang Khua, som er byen de fleste stopper i på vejen til
Vietnam. Vi var ikke specielt begejstrede for byen; den var støvet og beskidt, og
generelt ikke spor charmerende, men denne var dog også opdelt i to af en endnu
mere angstprovokerende bro, og på den mere stille side af broen var der faktisk
ret hyggeligt (det er også kun den side der er billeder fra).
Vi mødte heldigvis en hel masse søde mennesker som fortalte os om deres rejse
i Vietnam, de rejste nemlig alle den modsatte vej af os. D. 24. stod vi tidligt op og
tog en bus kl. 6. Deri var ca. tyve sæder, men dette virker hverken som en stopklods
eller en tilnærmelsesvis indikator for bare ca. hvor mange mennesker man mon
skal proppe derind. Vi sad minimum 40 derinde, alle sad over eller under de
enorme mængder af bagage, og vi blev utrolig tæt med de lokales armhuler,
fodsåler og knæ i ryggen.
Da vi kom over grænsen (ca. 100 km på 4 timer) besluttede vi os for sammen
med de eneste andre turister i bussen at hyre en bil til at køre os til Sa Pa. Det
koster selvfølgelig lidt ekstra, men det er faktisk stort set ikke dyrere end en
togbillet.
Turen var meget smuk! Vietnam har den vildeste eventyragtige natur, og denne
kunne næsten kompensere for turens længde: 8 timer i en lille bil med en chauffør,
der ikke forstod et kvæk engelsk, så ikke før vi nåede frem, viste vi noget om,
hvor langt der var igen. Hans spidskompetence (og nok også dybeste filosofi)
var dog at bruge hornet ca. hver km for at gøre opmærksom på sig selv overfor
potentielle modkørende bilister.. Det var slet ikke spor irriterende……
Da vi vågnede den følgende morgen var det med brændende balder fordi vi havde
et elektrisk varmetæppe under os. I Sa Pa er der nemlig utrolig koldt om natten
og den altomsluttende tåge gør det på ingen måde bedre. Vi brugte dagen på at se
byen, markedet og forsøge at vende os til stammekvindernes ihærdighed for at
sælge deres varer. Den følgende dag lejede vi en scooter og kørte til en lille
nærliggende landsby. Den var meget smuk, og det var utroligt at se hvor lidt man
skulle ud fra byen for at se noget der lignede Danmarks livsstil i 1530… Vi kørte
også ud til endnu et vandfald, som dog ikke var lige så fantastisk som de mange
andre vi har set.
Onsdag d. 26. Kørte vi med et ganske langsomt tog til Hanoi, hvor sæderne var
skæve og højtalerens sprøjtede skrattende høj vietnamesisk skønsang ud gennem
hele turen.
Nu har vi så været i Hanoi i næsten to ud af fire dage. Det er en fed by, med
masser af gang i. Man kan ikke gå tyve meter uden at passere et gadekøkken,
hvor de serverer én ret, og hvor de meget sociale vietnamesere sidder på små
bitte plastikskamler og spiser. Retterne er typisk en nudelsuppe med krydderurter,
kød og ristede nødder eller forårsløg, eller også er det en portion råt kød og friske
grøntsager og krydderurter som du selv steger på et lille gasblus ved dit minibord.
Det hele er meget lækkert!
Desuden er Hanoi en by, hvor mange gadenavne betyder en ting som fx silke,
borde, sko eller spisetiden, og så er den primære vare i denne gade så derefter.
Butikkerne bugner altid helt sindssygt med hvad end de har, og fortovene dedikeres
til dette formål, og til parkering af de MANGE scootere. Man må derfor gå ude
på vejen, og selvom det føles sindssygt med absolut ingen overholdelse af
trafikregler, tror jeg faktisk det er mere sikkert end at gå ude på gaden i København,
for her er de sindssygt opmærksomme på alle trafikanter! Når man skal krydse
vejen sætter man et tempo og går over, og scooterne kører ganske fint og flot
uden om en. Fascinerende.. Desuden er det der med brugen af hornet noget de
gør mere end hyppigt. Faktisk ser det nærmest nogle gange ud som om scooterne
starter uden at kigge sig tilbage, og hvis der ikke er nogle der dytter, kører de så
ud op vejen…
Søndag skal vi se det franske kvarter i Hanoi, hvor der skulle være smuk europæisk
arkitektur, efter krigen hvor det meste i området blev bombet og franskmændene
prægede området med deres arkitektur. Desuden skal vi se operahuset, og ellers
bare udforske byens mange mærkelige små gader!
På mandag har vi bestilt en tredages tur til smukke Ha Long Bay, hvor vi skal
sove i en kahyt med altan den første nat og anden nat i en bungalow på stranden…
Det går lige tror vi!
To Cambodia or not to Cambodia
10. marts. Vi har snart været af sted i 7 ud af 10 uger. Det bringer med sig, at vi
har været der hvor alt var nyt og imponerende. Det er det stadig, men visse træk
er de samme lige meget, hvor vi kommer hen. Vi fatter stadig ikke et kvæk af,
hvad de lokale siger og de fatter stadig ikke engelske sætninger længere end 3
ord. Vi har været der hvor vi tænkte, at halvvejs da egentlig var gået ret hurtigt
men at vi alligevel havde været væk et stykke tid og stadig havde masser af tid.
NU er vi så det sted i rejsen, hvor vi er lidt stressede over at der kun er 3 uger
tilbage. Vi undrer os over, hvor de første 7 blev af og tænker på hvor hurtigt de
sidste 3 uger kommer til at gå.
Hvad gør man så ved det? Det er lidt ligesom at få en vildt lækker chokoladekage,
men der er bare ikke helt nok. Hvad gør man? Stopper mens legen er god og
tænker: næææh hvor er jeg dog fornuftig og god! Eller.. Bestiller man et stykke
mere og vælter sig i den store lækre syndige chokoladeflod bevidst om, at man
kommer hjem lidt mere mæt men også lidt fattigere! Vi er meget i tvivl om vi
skal forlænge med 2 uger så vi kan nå Cambodia! Vi savner jer jo derhjemme!
Nåh, men vi har oplevet en masse siden sidst jo! Af de mest interessante ting at
nævne i denne sammenhæng er nok litteraturtemplet som er et kæmpe kompleks
inddelt i firkantede haver med bænke og sjovt nok meget kinesisk inspirerede
bygninger. Grunden til det kinesiske er at de gamle vietnamesere var meget
inspirerede af konfusionismen. Templet var i gamle dage hjemsted for de klogeste
hoveder i Vietnam og fungerede som universitet. Et meget flot og fascinerende
sted, og ingen tvivl om at de havde gode vilkår for fred og ro i de flotte haver!
Vietnam er heldigvis også andet end menneskeskabte vidundere. Buddha har
helt sikkert været i godt humør da han skabte et af naturens højdepunkter: Ha
Long Bay. Vi havde selvfølgelig glædet fantastisk meget til turen og blev ikke
det fjerneste skuffede i de 3 dage vi tilbragte der! Vi var meget nervøse for at vi
ville blive fuppet og komme med en skodbåd da vi havde hørt, at det skete hver
dag for de mange tusinder af turister der besøger Ha Long Bay – heldigvis skete
det ikke. Vi havde betalt lidt ekstra for at få en flot kahyt på et godt cruiseship, og
det kunne virkelig godt betale sig. Vi havde privat altan som vi kunne stå og
nydeudsigten på, og lækker seafood til samtlige måltider samt et soldæk med
plads til alle. Vi tilbragte første dag med at cruise rundt i Ha Long Bays fantastiske
sceneri af hvad der engang var en bjergkæde over vand, men nu er små øer af
bjergtoppe, der stikker op af vandet. Legenden siger, at det er drageskæl fra en
drage der boede i bugten og beskyttede det gamle land fra fjender. Videnskaben
siger, at de tektoniske plader sank i området.. Hvad skal man dog tro på?
Senere besøgte vi en enorm hule.. Virkelig enorm! Vi brugte cirka en time på at
gå rundt derinde i de forskellige naturlige “lokaler”. Efter at være blevet
imponerede af hulens massive størrelse fik vi lov at udforske området udenfor i
kajak. Bagefter tog vi hjem og spiste endnu en gang lækker havmad. Senere på
aftenen var der blæksprutte fiskning hvor Dani fangede hele 3 styks, men havde
desværre ikke evner til at hale dem indenbords.
Dagen efter vågnede vi op til udsigten til et flot sceneri fra vores store kahytsvindue
og følte os klar til endnu en dag med udforskning af Ha Long Bay. Vi blev ført til
en flydende perlefarm, hvor vi blev vist hvordan man opdrætter perler i bugten
og lærte en masse spændende om perler. Bagefter skulle vi flytte fra skibet til en
bungalow med privat strand. På vejen skulle vi dog lige forbi hovedøen Cat Ba
Island som er endnu et af Vietnams mange UNESCO beskyttede områder.. Og
endnu en gang forståeligt nok. Øen var et paradis af tætpakket natur i de
karakteristisk formede små runde bjerge og dyrkede rismarker. Vi cyklede rundt
på nogle damecykler som kunne køre fremad, men egenskaber såsom bremser og
gear mente de var overvurderede. Desværre resulterede det i at en ældre mand
fra vores tur måtte en gang på hospitalet med 3 brækkede ribben og adskillige
skrammer. Efter vores besøg til det lille vilde ø paradis gik turen videre til vores
destination for natten som var en lille ø som stak op af vandet som alle de andre
i Ha Long Bay, dog med en lækker sandstrand og nogle bungalows som lå praktisk
talt på stranden. Udsigten fra bungalowen var et væld af de karakteristiske klipper
som stak op af vandet og en klippeø lige overfor med en miniature sandstrand
man også kunne benytte sig af ved enten at sejle i kajak derover eller svømme de
100 meter der var. Selve bungalowen var flot konstrueret og var en af de mest
luksuriøse vi har prøvet hidtil, dvs. at der ikke var huller i og der endda også var
aircondition. Vi tilbragte resten af dagen i vores lille ø paradis med at sejle rundtur
i kajak og hygge med de andre rundt om bålet på stranden.
Sidste dag af vores tur fik vi en allersidste rundtur i Ha Long Bay med lækker
mad fra havet til frokost og så tilbage til Hanoi. Vi blev dog ikke længere end en
time i Hanoi før vi sprang på sovebussen og kørte sydpå mod den livlige lille by
Hué. I Hué har vi spist god mad, vi fandt en lille fransk bager som fik tilfredsstillet
vores kulinariske lyster efter godt brød, pizza, sandwichs, croissanter og brioche
(vi spiste der meget!!). Yderligere har vi kigget på nogle markeder og gået lidt
rundt i den gamle bydel som mest af alt er fyldt ud af et kejserpalads, der er
opført af en kejser med et alvorligt ego problem. Selve grunden var enorm!
Adskillige kilometer i omkreds, og inde i paladset var der en enorm audienssal
med kun en ting i lokalet: en ophøjet guldtrone. Paladset var blevet restaureret
efter Vietnam-krigen (eller Amerikanerkrigen som den hedder her), hvor det
desværre havde lidt skade efter bombninger. Dog stadig et imponerende væld af
byggekunst og detaljer i konfusionistisk stil.
Vi er nu i Hoi An som er en ret lille men fantastisk hyggelig by. Hoi An er
historisk set kendt for deres skrædderkunst, og er det i allerhøjeste grad stadig!
Den gamle by er fuldstændig spækket med skræddere der laver alt og kopierer alt
til næsten ingen penge. Derfor har vi selvfølgelig også fået købt skræddersyet
jakkesæt, nogle skjorter og en kjole.. I kan nok gætte hvem der har købt hvad.
Der er også en fed strand!! Og endelig kan vi komme på stranden!! Overraskende
nok har vi faktisk indtil videre kun tilbragt 2-3 dage ved stranden, så det prøver
vi at rette lidt op på nu. Derfor tilbringer vi også i morgen på stranden og tager
videre i overmorgen imod Da Lat hvor vi tager natbussen til.
Farvel og på gensyn
21. marts. Nu har vi frosset i Nordvietnams tågefyldte spidse bjerge og svedt i
ufattelige mængder i syden. Vi har beundret et af verdens 7 nye vidundere fra en
luksuscruiser og vi har stiftet bekendtskab med en by som vi nu elsker. Vi har
krydset utallige gader uden at blive kørt ned, spist firehundredetusinde skåle
nudelsupper og vi har betragtet de lokales hverdag i det hektiske, men autentiske
Mekongdelta.
I Hoi An, som vi kort skrev om sidst, faldt vi hurtigt for de søde mennesker, de
mange muligheder i tøj- sko- og taskelavning, og ikke mindst for deres fantastiske
mad – Vietnams bedste, synes vi! Byen er om aftenen oplyst af de mange tusinder
farverige lanterner man kan købe med hjem, men vi blev enige om, at et sådant
køb bare ville få vores lejlighed til at fremstå som en dårlig kinesisk restaurant i
DK, selvom de var meget fine.
Vi brugte meget tid på at få lavet tøj; et jakkesæt, tre skjorter og en kjole. Vi var
inde i skrædderen 5-6 gange for at få tøjet til at blive perfekt, og det blev det! Vi
nød virkelig at være der, og alt hvad vi havde hørt af dårlige ting om Vietnam, og
det er ikke få, blev gjort til skamme så snart vi satte ben i denne by. Vi brugte
desuden lidt tid på stranden, og vores tanker om en eventuelt tur til Cambodja
blev nok netop her afgjort da vi fandt ud af, hvor meget vi har glædet os til sol og
strand, det har vi nemlig stort set ikke gjort os i.
Efter sorgen over at skulle forlade smukke Hoi An havde lagt sig tog vi Da Lat
med storm… Eller det vil sige… Da Lat tog os med storm – en torden- og regn én
af slagsen. Motorcykellejen kom kun kortvarigt til nytte da vi fandt et smukt og
idyllisk sted at betragte det flotte bjerglandskab fra. Kort derefter vrimlede
mennesker og heste malede som zebraer (spørg os ikke hvorfor!!) nemlig i ly for
den massive regn, og vi endte i en ældre dames ydmyg “restaurant” med
nudelsuppe, vietnamesisk kaffe og kortspil i tre timer.
Grundet stress over den trange tid til Mekongdeltaet og en fly deadline hængende
over hovedet D. 20. til Phuket, skyndte vi os ned til Saigon for at have tid til at
booke turen til Mekongdeltaet. Vi brugte egentlig kun den overskydende tid der
til at drikke kaffe og beundre deres evne til at lave deres egne regler i den sindssyge
trafik.
Dagene i Mmekongdeltaet har været en blandet fornøjelse. Vi var forberedte på,
at alle turister lige som os selv, ville fylde de små kanaler ud, med deres kæmpe
kameralinser og ris stråhatte (Dani ville så forfærdelig gerne anskaffe sig en før
afrejse fra Danmark, men for os er den nu ligesom bøllehatten, og det er vel
næppe en man har lyst til blive set med? Denne bar vi altså derfor kun da vi følte
os tvunget af en gammel rodame).
Visse steder i deltaet kunne robådene ikke ro, men derimod kun skubbe sig forbi
hinanden med aggressive tilråb, i kapløbet om at transportere flest mulig turister
og dermed tjene flere penge aka. et par kroner pr tur på ca. 20 minutter! Roerne
begyndte sågar at prikke os på skulderen og sige “tip”/drikkepenge, og de
modsejlende råbte “give money, one dollar”. Den første dag var generelt ret
ucharmerende grundet episoder som disse som hiver den sidste del af charmen
fuldstændig ud af oplevelsen. Vi var derfor glade, for at vi havde tre dage. De
sidste to bestod nemlig i langt højere grad af sejlads små kanaler, hvorfra man
kunne betragte, hvordan de lokale arbejder og lever i og af floden. Vi boede den
første dag i et homestay hos en vietnamesisk familie som var skønt! Og de to
følgende dage gik med flodsejlads på de snævre kanaler, samt besøg på flydende
markeder. Det var rigtig sjovt at se!!
Vi fik at vide af mange rejsende på vores vej, at Vietnam er et stressende land at
rejse i grundet vietnamesernes uendelige ønske om at sælge til de hvide “rige”,
men vi har fundet vores måde at tackle det på, og Vietnam har givet os langt
mere, end vi havde forventet efter de mange negative udmeldinger. For
vietnameserne er det mange steder stadig nyt, at fremmede kommer til deres
land, så balancen med hvor meget man kan tillade sig skal stadig findes, men
charmen kommer de langt med, og viljen til at hjælpe og lade os udforske er
tydelig!
Vi er ikke et sekund i tvivl om at vi vil tilbage – der er mange steder vi ikke fik set
dybt nok, eller simpelthen ikke fik nok af. Men nu gælder det altså Sydthailand,
hvor hovedagendaen er strand, sol, mad, drinks, massage og fordøjelsen af de
mange indtryk vi har fået de sidste to måneder.
Tak til Dani og Simone for denne gode rejsebeskrivelse.

  • Kommentarer(0)//members.sastravel.dk/#post63

SCHWERIN

RejsebeskrivelserOprettet af Jean-Claude 14 apr, 2011 15:00

Schweriner Schloss (Schwerin-slottet)
Delstatshovedstadens enestående vartegn er det eventyragtige slot Schweriner Schloss med masser af filigranarbejde. Det ligger med sine guldskinnende tårne midt i søen Schweriner See. På slotsmuseet kan man se de prægtige rum i deres gamle pragt. Efter et museumsbesøg kan man slappe af i slotscafeen og i orangeriet med dets middelhavsstemning.
Kun få minutter fra Schweriner Schloss indbyder den gamle bydel til en spadseretur gennem de historiske gader. Et indkøbspalads i byens centrum, overdækkede passager og individuelle butikker i den gamle bydels krogede gader gør indkøb til en oplevelse. Uanset om det er små forretninger, butikker med kunsthåndværk eller traditionelle markeder med landbrugsprodukter – Schwerin har alt, hvad dit shopping-hjerte kan begære.


Markedspladsen
Markedspladsen er præget af det gamle rådhus (Altstädtisches Rathaus), gavlhusene og Løve-mindesmærket (Löwendenkmal). Den mægtige domkirke stikker frem bag den yndefulde søjlebygning. Fra kirketårnet har man en fantastisk udsigt ud over byen og dens omegn.
Blot et stenkast væk ligger Slagtermarkedet (Schlachtermarkt) og den gamle gård, der
hører til domkirken.


Den gamle bydel
De små gader og stræder samt de stort anlagte promenader i Schwerins gamle bydel egner sig
perfekt til en indkøbstur. Mecklenburgstraße er imponerende med de mange butikker, gæstfri restauranter og historiske facader. Forretningerne på Friedrichstraße, Puschkin-, Schloss- og
Schmiedestraße giver mulighed for individuelle indkøb med regionalt præg.

  • Kommentarer(0)//members.sastravel.dk/#post30

Turen går til den charmerende by Tallinn

RejsebeskrivelserOprettet af Rudi Junghans 25 feb, 2009 14:14

Tallinn er en dejlig og meget charmerende by, som jeg varmt kan anbefale til en (lang) weekend. Derimod mener jeg ikke, at man behøver at bruge tid og penge på de to heldagsture, vi var på. Ganske vist så vi et par kønne gamle slotte, og naturen specielt ud mod vandet er meget smuk, - stort set skov det hele, men småbyerne og forstæderne er ikke noget særligt, - russergråt over det meste, bortset fra nogle pragtvillaer bygget af den russiske mafia. Det mest spændende var et besøg på A.P. Møllers skibsværft ca. 60 km fra Tallinn, men det indgår almindeligvis ikke i sightseeingturene.


Men den gamle bydel er aldeles interessant, men kræver godt ben og fodtøj, - der er toppede brosten alle vegne derovre. Det vrimler med fortovsrestauranter og cafeer, og der er sågar også et rigtig gammel konditori i “Wiener-stil”. Prisniveauet er lavt, midt på Rådhuspladsen og fås meget billigere i sidegaderne. Det samme gjaldt de restauranter, vi spiste på. De lå i den absolut dyre ende af skalaen, men var valuta for pengene. 200 dkr for en tre-retters middag og ca. 150 dkr for en god flaske vin, men igen, - det fås meget billigere i sidegaderne.

De to af de tre restauranter, vi spiste på om aftenen, lå midt på Rådhuspladsen. Det var “Trojka”, russisk, som navnet siger. Den lå i en gammel kælder og var en del støjende, - hvis man da ikke synes, at russisk musik er “englelyd”, men spændende, - og selvfølgelig med vodka til middagen. Nr. 2, som var den mest elegante af de tre, hedder “Balthasar” og ligger ligeledes på Rådhuspladsen i et gammelt apotek. De var hvidløgseksperter, - ja selv desserten var med hvidløg! Den 3. og efter vores mening den hyggeligste af dem, ‘ hedder “Vanaema juures” ("Hos Bedstemor” — bedstefaderen var dansk) — også den lå i en gammel kælder et par gader fra Rådhuspladsen på Rataskaevu 10 skråt over for Hotel St. Petersborg. Skal man handle, er markederne de sjoveste, - der er flere af dem, og priserne moderate, - regn ikke med at kunne "prutte” med priserne, -
det bruger man ikke i Estland. I det hele taget er esterne meget “nordiske", - ligner slet ikke de øvrige østlandes befolkning. Esterne er meget venlige, - de fleste taler estisk og/eller russisk og flere og flere taler engelsk, der er indført i skolerne, men også en smule tysk kan bruges.


Der er også et par store varehuse, hvor priserne er rimelige. Om man så kan finde noget at købe er en anden sag, - men deres strikkede trøjer er meget flotte, og de har en hel del krystal, hvis man er til den slags. — Og så er der blomsterne, - lige ved indgangen til den gamle by over for Radisson SAS Hotel, er der en hel række blomsterforretninger med de skønneste buketter til ingen penge, - jeg købte en med hjem, og den stod i en hel uge efter hjemkomsten, - men var også pakket ind efter alle kunstens regler. Radisson SAS Hotel ligger lige uden for bymuren og er som de fleste Radisson hoteller ganske dejligt, - og det er vel stadig muligt at få en acceptabel personalerabat? Med hensyn til transport flyver Estonian Air i code share med SAS. Det skal nævnes, at der var smækfuldt, da vi rejste — både ud og hjem, men det skulle dog være muligt at få plads. — Jeg vil dog ikke anbefale at rejse i vintermånederne, - det er rasende koldt, men for og eftersommer er perfekte.

Til slut er der blot at sige: Se at komme af sted, - Tallinn er en oplevelse!

Vigtigt at huske, når rejsen går til Estland
Danske børn over 7 år skal have eget pas for at kunne rejse til Estland, da de estiske myndigheder kræver billede i rejsedokument. Endvidere gælder, at biler, busser, lastvogne og motorcykler ikke kan indføres i Estland uden original registreringsattest. Disse regler vil IKKE blive ændret i forbindelse med Estlands medlemskab af EU.

Tryk her for ambassade oplysning


Mange hilsener fra Leif og Mary

  • Kommentarer(1)//members.sastravel.dk/#post9

Kinarejser

RejsebeskrivelserOprettet af Rudi Junghans 20 feb, 2009 19:44

Peking
Den første kineser, vi mødte i Beijing, var en meget omhyggelig pas-kontrollør. Han kiggede fra pas til visakopi, frem og tilbage, igen og igen. Men det må også være ligeså svært for ham at læse vores skrift som for os at læse kinesisk. Det var en kold årstid at komme til det nordlige Kina på, men hvad gør det, nar solen skinner fra en skyfrit himmel hver eneste dag. Luften var så tør, at vi måtte købe halvliters flasker vand hele tiden, ligesom på en varm sommerdag i syden. Peking er en utrolig stor by (13 mill. indbyggere). Moderne langs hovedstrøgene og med kvarterer (hutonger), der nok ikke så meget anderledes ud i kejsertiden, lav grå bebyggelse, for husene måtte ikke være højere end i Kejserbyen, og kun Kejseren måtte bruge farver, Og det gjorde han også!

Den forbudte by
Trafikken er en oplevelse i sig selv, vi fandt aldrig noget egentligt system, bortset fra den stærkeste ret. Det gav selvfølgelig anledning til en masse trafikpropper, men så fik fodgængere og de mange cyklister en chance for at nå over de brede gader. De fleste biler var minibusser eller taxaer fil faste lave priser (15 -20 kr. for at komme igennem byen). Vi havde fået skrevet en liste med de interessante steder på kinesisk, ellers ved vi ikke, hvordan man skulle kunne gøre sig forståelig. Der var meget at se: Den forbudte by, templer, paladser, museer og store pladser, imponerende! Man kan slet ikke lade være med at blive interesseret i Kinas tusindårige historie og de omvæltninger der er sket, siden Mao på Den Himmelske Freds plads udråbte Folkerepublikken i 1949. Mao havde mange store planer. En af dem var at bygge tunneller under hele Peking, således at byens befolkning under den kolde krig med Rusland, kunne evakueres eller gemme sig. Disse tunneller, hvis netværk stadig er en statshemmelig, kan nysgerrige turister som os besøge et lille uddrag af.

Tolv retter mad
Noget af det bedste i Peking er nu maden. 12 retter til frokost og lige så mange om aftenen, den ene mere lækker end den anden. Mange retter med svampe, tufu, grøntsager, æg, svinekød, kylling, and og glaserede ribben, nemt at nappe med pindene. Vi fik mange specialiteter såsom Peking and og mongolsk fondue, men ikke noget med slanger, hunde og den slags. Det er for godt og dyrt at ødsle væk på turister. Blot blev maven langt hurtigere mæt end øjnene. Især fordi den morgenmad, de serverede på det flotte internationale hotel, vi boede på (Prime Hotel), også var fristende med det bedste fra alle lande (æg og bacon/pølser/bøf, french toasts, amerikanske pandekager, frugt, croissanter og 100 andre fristelser). Vi besøgte en kokkeskole, og det ser skam nemt ud at lave en karpe i sursød sovs, når man altså kan. Ingefær, springløg, hvidløg, alt bliver skåret helt småt ud med en meget skarp kæmpestor kniv.


Muren
Den berømte mur, der er bygget som værn mod barbarerne nordfra (sådan nogle som os), skulle vi selvfølgelig også besøge. Vi havde valgt et sted ved Huangyaguan, der ikke er så besøgt endnu, i et øde og vildt område. Og flot var det. Højt oppe på bjergtoppen snor muren sig af sted med mange vagttårne. Blot gjorde sneen turen op til muren og hen ad den ret besværlig. Da vi kørte derfra gik solen ned over den ene bjergtinde, og faldmånen stod op over den anden. Det kunne ikke være smukkere. På vejen besøgte vi Quin-kejsergravene og kunne konstatere, at kejserne bor lige så flot efter døden som igennem livet. Vi tager helt sikkert til Kina, igen. Der er så meget at se og opleve, og man føler sig velkommen. Der er også tusindvis af glade løver, jeg ikke har fået klappet endnu.

"what's your price"
Når man går en tur i de små gader ser man markeder overalt. Den frie handel trives, som den har gjort i tusinder år. Der er gader, hvor der kun sælges kød fra små boder, lige så langt øjet rækker. Fiskemarkedet kunne vise kæmpestore hummere, slanger i lage og sjove fisk, vi knap har set i et akvarium. Der var også markeder med tøj og stoffer, med antikviteter eller perler, fugle og drager for ikke at tale om efterligninger af alle vestens produkter, fx ure og mærkevaretøj. Overalt skal der handles, selv i stormagasinerne på Wangfujing (Strøget) hører man "what's your price", og så kan forhandlingerne begynde.

Anne Guinot

  • Kommentarer(0)//members.sastravel.dk/#post1